Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Sikke et sammentræf at Dan Turèll skrev dette meget rammende digt, samme år som jeg kom til verden. Endnu mere pudsigt er det, at jeg også i den grad holder af hverdagen. Jeg kan dog ikke lige analysere mig frem til, hvorvidt digtet er skrevet med en vis ironi...
Jeg holder af hverdagen. Jeg holder af forudsigeligheden, strukturen, det kendte, kort sagt: Hverdagen.
Mit sind er til tider kaotisk, min energi vanskelig at forvalte, min psyke temmelig ustabil...ikke hele tiden, men oftest når hverdagen IKKE er til stede. Fridage, weekender, ferier...mange mennesker har gavn af dette, slapper af, lader op. For mig er det ikke sådan. Hverdagen er lig med stabilitet og tryghed, her ved jeg hvad jeg skal, hvordan dagens program ser ud, for det er givet på forhånd.
Hvert år, når sommerferien nærmer sig, tiltager min stress og angst, dag for dag, for til sidst at kulminere i denne udefinerede, ustrukturerede periode, hvor jeg bruger en helt masse energi på at holde sammen på mig selv og prøve at eksistere i et tomrum som er blevet placeret foran mig. En periode som jeg har svært ved at nyde, da den er så krævende og udtærrende, at jeg bare længes tilbage til hverdagen. Problemet er bestemt ikke mindre, når andre småferier dukker op i kalenderen...jul, nytår, påske...for i disse ferier forventes, udover at jeg holder fri fra arbejde, også min tilstedeværelse til diverse arrangementer...og ikke mindst mit engagement og min energi...for en mor skal jo give sine børn oplevelser, minder, traditioner. Jeg har kæmpet, nøj hvor har jeg kæmpet, for at leve op til disse forventninger...uden den mindste selvindsigt og erkendelse af, at jo mere jeg stræbede, jo værre blev det for mig, og de mennesker omkring mig jeg holder af.
Er ferie lig med frihed? For mange er det, men ikke for mig. Giv mig et skema, faste mødetider, strukturerede rammer...så føler jeg mig fri.
