Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg har virkelig svært ved det, når givne love og regler ikke følges. Måske skyldes det min opdragelse, måske min OCD som bedst kan lide struktur og lige linjer.
Idag stod jeg på Kolding station og ventede på et tog. En kvinde på min egen alder var stået af det samme tog som mig, og tog sit mundbind af i det samme hendes fødder ramte perronen. Allerede der begyndte min indre pegefinger at løfte sig. Der er tydeligt skiltet med at man skal bære mundbind på perronen. Lidt efter tændte hun så også en cigaret! Det er i hvert fald heller ikke reglementet opførsel. Overalt på perronen byder DSB velkommen til Røgfri stationer med tydelige klistermærker. Jeg kunne ikke lade være med at krumme tæer nede i mine sneakers, og i en anden verden ville jeg nok været gået hen og have irettesat denne rebelske, formodentlig ikke uvidende, kvinde. Men det gør man jo ikke vel? Der er ingen der har lyst til at være den der duks der kaster den første sten, sladrer, peger fingre. Og hun havde jo egentlig heller ikke generet mig, bare tirret min indre regelrytter. Det har taget mig mange år at lære at blive den der stræber efter at følge reglerne med skyklapper på, ligesom alle andre normale mennesker.
Bare et lille pip herfra, på en smuk forårsdag, hvor jeg sidder på min anviste plads i toget, med mit påkrævede mundbind på. Husk på, at du af og til generer andre hvis du vælger at ignorere reglerne.
God påske til jer alle 🙂
Ingen kommentarer:
Send en kommentar