Misforstå mig nu rigtigt...

Noget af det der ligger mig mest på sinde er, om det jeg udtrykker, det være sig mundtligt, skriftligt eller kropsligt, bliver modtaget som det er tænkt fra min side. Jeg går rundt med rigtig mange spekulationer omkring hvorvidt jeg får sagt eller gjort noget forkert, og hvis jeg ikke aktivt sætter en stopper for min tankestrøm, kan den gå helt i selvsving og udvikle sig til en langsomt fortærende gift indeni mig. Ikke desto mindre får jeg stadig ind imellem sagt ting der kommer ud forkert, for det gør mennesker, og uanset hvor anderledes jeg nogle gange føler mig, så er jeg trods alt stadig et menneske som alle andre.

Forleden blev jeg konfronteret af en i min nære kreds, der følte sig hængt lidt ud i noget jeg havde skrevet. Jeg blev lidt paf, for ja, jeg havde da skrevet de ting der blev fremhævet, men jeg havde på ingen måde tænkt det som det blev modtaget. Det fik mig til at tænke. Vi udtrykker os hver især med de redskaber vi har, og vi modtager hver især med de briller vi bærer eller det sprog vi forstår. 

Jeg har igennem de sidste par år været igennem mange samtaler med diverse sagsbehandlere, terapeuter, læger etc. som alle har rost mig for min evne til at sætte ord på mine følelser og min indsigt i mit eget sind. Jeg har snakket og snakket, reflekteret og perspektiveret, men aldrig tænkt over at nogen ville kunne føle at det jeg fortalte om mine lidelser havde noget med dem at gøre. Nu stod jeg med en nær ven der faktisk følte sig som skurken i min historie, pga. noget jeg havde skrevet. Jeg måtte forklare, at alt hvad jeg skrev var udtryk for tanker og følelser, processer i mit sind. Jeg ved med mit rationelle sind godt at ingen nogensinde har villet mig noget ondt, men hvad jeg føler er noget helt andet - og for at jeg skal kunne skille disse to ad, må jeg skrive mine følelser ned. 

Håber dette giver mening...? I der kender mig ved at jeg altid søger og finder det bedste i mennesker, og yderst sjældent frastødes af nogen. Så hvis I skulle føle at jeg på nogen måde træder jer over tæerne eller lignende, så konfrontér mig. Det har jeg brug for, for at lære og for at leve bedst muligt. Misforstå mig nu rigtigt, og hør hvad jeg mener, ikke hvad jeg siger 😉